“Har det været en fed oplevelse?”  “hvordan var det?”   “Hvordan er det at være hjemme?”  “Hvad er det bedste og det værste ved hele året”   “Hvad skal du så nu?” osv… er de spørgsmål jeg har hørt i den sidste uge nu siden jeg satte mine ben på dansk jord igen. Egentlig har jeg intet imod dem, og jeg ved egentlig også hvad jeg skal svare, har en hel masse af dem faktisk, men alligevel har jeg ingen svar.

Har ikke rigtig nogle svar på hvordan det er at være hjemme igen, for jeg er stadig ved at falde til igen, og man skulle jo tro at det liv jeg har boet i ville være det letteste at falde tilbage i, men NEJ, det kan man ikke sige. Det er helt sikkert forskelligt fra udvekslingselev til udvekslingselev, men jeg er bare en person der helt sikkert er født i det forkerte land, jeg elsker Danmark mere end noget andet og det vil altid være mit hjem, men jeg høre bare personligheds mæssigt ikke til her, jeg er en person der gerne vil ud og opleve verden, og jeg har forelsket mig i USA, mit år i Texas har givet mig så meget, og hvad jeg har oplevet 9 måneder som udvekslingselev i Texas,usa. Har jeg jo aldrig oplevet i det 10 år i folkeskolen. Derover var det med et smil på læben jeg stod op og tog i skole, og husker ikke en dag jeg ikke havde lyst til at tage afsted, udover at jeg skulle tideligt op var det fantastisk. Hvorimod her hjemme skulle jeg tvinge mig selv ud af sengen hver evig eneste dag, selveste undervisningen var ikke så slem, men det var menneskerne jeg var omgivet med, jeg har dog stadig kontakt til dem idag, nogle mere end andre, men jeg passede helt sikkert ikke ind der som jeg gjorde “over there” Og min mor nævnte her i aftes at hun har ikke set mig gladere, som jeg var der over.

Det er siden jeg er kommet hjem jeg kan se at jeg har rykket mig en hel del siden den da jeg tog afsted, jeg kunne sagtens mærke det deriver også, men man mærker det mere når man står hjemme i det der engang var vante omgivelser, som nu virker helt nye og på samme tid helt normale.

Let’s talk about jet lag.. oh my, da jeg ankom til Texas var jet lag ikke noget der ramte mig, så meget, men at vende hjem har det ramt på så hårdt, vi er jo 7 timer foran her i Danmark, så min krop er hele tiden 7 timer bagud. Jeg ved jeg kun har været hjemme en uge og jeg vænner mig til det snart. Nu er jeg endelig begyndt at sove og vågne op i dansk tidszone, dog er min krop altså stadig på Texas tid, så når jeg vågner dansk tid kl 10 eller 11 er den midt om natten i Texas, og jeg vil egentlig bare sove, og det samme om natten her, nu er jeg dog træt når jeg står på efter dansk tid, men jeg kan også mære på min krop at det virker helt helt forkert. Også gør det jo heller ikke det hele bedre at jeg også vil være i kontakt med min værtsfamilie, venner og kæreste derover og det er så meget nemmere når det er nat her, vedr dem og hvad de laver. Også giver jeg tit bare efter, og bliver oppe til like 6 for at snakke med dem. Hvilket jeg helt 100 kan mære at jeg ikke holder til i længden.

I sidste ende er det fantastisk at være hjemme i det der engang var og stadig er vante omgivelser, men samtidig savner man også alt det som var vante omgivelser for en de sidste 9 måneder. Hvordan falder man lige til og pakker det der var ens liv i 9 måneder ud i det der egentlig har været ens liv siden fødsel?
Vil sige at hvis man ikke selv har været udvekslings elev eller noget lignende vil man ikke kunne sætte sig ind i situationen og følelserne omkring det hele.

“THE FUTURE”

Whut? jeg er jo kun 17.. 3 måneder fra 18, og jeg skal nu til at tænke på fremtiden? Skræmmende tanke. Og dog føler jeg mig mere klar end nogensinde til at skulle stå på egne ben for alvor, træffe mine egne vigtige livs beslutninger som vil have betydninger for hvordan min fremtid vil komme til at se ud.
Spurgte du mig for et år siden, ville mit svar have været et simpelt “Det har jeg ingen ide om” MEN, i dag kan jeg give dig en hel historie og forklaring om hvad jeg vil lave de næste par år, nogle af tingene vil med tiden ændre sig som tiden ændre sig.
Og bloggen er helt sikkert i billedet et godt stykke ud i fremtiden. Håber i vil følge med.

Egentlig er mit kapitel som udvekslings elev in the states, slut og burde lukkes, men har stadig nogle billeder og oplevelser jeg vil dele med jer, som jeg ikke har haft tid før nu til at få op:)
Dette er nogle billeder fra min afskedsfest med min værtsfamilie og nogle venner 🙂

Mit første indlæg på dansk jord igen, wow så mærkeligt, og det kan jeg kun blive ved med at sige tbh. Det er underligt nu at skulle flade tilbage i vante rammer, med vante mennesker, og samtidig er intet af det som før.
Jeg har et liv to steder nu, med venner og familie jeg elsker, og det er på to forskellige sidder af jorden, med forskellige tids zoner, og jeg vil gerne være opdateret på alt begge steder hvert sekund, det er ikke så nemt.
Da jeg ankom hjem i Lørdags, var det fuld af overraskelser. Vores fly var 2,5 time forsinket i New York, så vi var senere hjemme end planlagt. Da jeg landede i kastrup stod min bedste veninde der, og det var en surprise da jeg havde fået at vide at hun ikke kom, min far, møller og jeg tog toget til middelfart st, hvor vi blev hentet af min mor og lillebror, og mødt af nogle venner af familien as well, og vi kørte hjem af. Da jeg kørte ind i indkørslen derhjemme hang der et skilt med “velkommen hjem Kristina” på og min mormor, farmor, storebror og lille søster stod alle sammen nedenunder, klar med en masse kram og smil. Min søster tog mig om i haven, og der til min overraskelse sad, 2 af mine gode veninder, hendes bedste veninde og flere venner af familien.
Så hvad jeg havde forventet jeg skulle når jeg kom hjem hvilket, inkluderet dansk mad med mine forældre og søskende også nok sove, eller noget lign, blev lavet helt om, og jeg kom først i seng ved en 4 tiden om morgenen. Det var en helt fantastisk dag og må da også indrømme at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage. De sidste par dage har jeg brugt på at få set nogle venner og familie igen, slappet af og prøver at komme over den jet lag, men går nok et par dage endnu.
Savner nu Texas, og alle de skønne mennesker der. Men vi ses meget snart igen heldigvis 🙂

Så er det faktisk ved at være tiden. Er tjekket ind i JFK airport, og venter egentlig kun på at boarde. Mit år som udvekslings elev er nu over, og jeg skal nu vende hjem til det der var mit liv for 9 måneder siden. Så mærkelig en tanke, og kan ikke rigtig sætte ord på hvad jeg føler omkring det hele, selvfølgelig glæder jeg mig til at se min familie.
Vi tog til madame tussauds i new york idag, og m&m’s world, og derfeter kørte vi egentlig mod lufthavnen, en varm og bumlende tur, men we made it! Flyver kl 8.50pm amerikanst tid og lander 4am amerikans tid imorgen tidlig hvilket er kl 11 dansk tid.

Dag 3 er nu ovre, og vi har nu kun imorgen og noget af fredagen før turen går hjem til kære lille danmark efter et års fravær, wow så mange miksede følelser.
Idag stod den på sightseeing uptown. Derefter tog vi tilbage på hotellet kort da jeg skulle ringe til min world heritage forsikring, og vi gik derefter rundt på times square, shoppede og “chillede” lidt som min far nu ville sige. og spiste derefter på en fransk restaurant. Min far og Møller tog på aften bus tur sightseeing, men følte den ikke helt så jeg har siddet på vores værelse og snakket med dylan på skype og bare slappet af en smule.
Imorgen skal vi på en brooklyn tour, ved en 10 tiden, så tideligt but oh whale.